Så er julen overstået. Nu kan vi igen gå ind i vores faste, trygge rammer, lægge næstekærligheden og gavmildheden tilbage på hylden og tænke på os selv igen.
Det har nu været hyggeligt. I år glædede jeg mig mere til maden end til gaverne, sjovt egentligt :) Dog fik jeg alt, hvad jeg havde brug for og mere endnu, så jeg blev helt rørt.
I dag den 25. har vi brugt dagen på at spise, som traditionen byder. Jeg blev ramt af en kæmpe bølge af træthed, så jeg sad bare og hang og blev trist. Men så fik Rasmus idéen at tage op og leje en masse julefilm og så holde julevideomarathon, så det gjorde vi. Eller det vil sige, Pernille og jeg tog i Blockbuster, men vi kunne ikke finde nogle julefilm, vi gad at se. Så vi kom hjem med en hel bunke film, som vi bare ikke kunne stå for (og "Polarekspressen" for Rasmus' skyld ;))
Med et bugnende fad af juleslik oven på dynerne så vi dermed "Polarekspressen" til aften. Den var godt nok ikke særlig fantastisk, men det var "Where The Wild Things Are" til gengæld!
En helt vidunderligt underlig film. Den fik mig til at drømme og ønske, at jeg var barn igen. Og længes efter en simplere verden, hvor man bare kunne drømme sig til en anden og bedre, hvis den virkelige ikke lige passede en.
Nu hvor julen er ovre og vinteren bare er kold og trist, og jeg ligger i sengen og snakker med Pernille om livet og drømme, kunne jeg godt få lyst til at smutte langt væk ind i en drømmeverden iført et ulve-kostume og møde mærkelige væsner og mærkelige verdener. Vi lever jo i en fantastisk verden. Men nogle gange mangler jeg bare noget magi og nogle drømme, der bliver til virkelighed. Og nogle gange har jeg bare brug for en pause fra alle realiteterne!
Godnat, og drøm vidt og bredt! |
| Et billede fra den skønne film, som alle burde se. Her går det store underlige dyr, Carol, og drengen i ulvekostumet, Max, i det som engang var bjerge, men er blevet til sand. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar