Tågedag. I morges var det så tåget, at man næsten ikke kunne se frem til sin egen næsetip. Man kunne da slet overhovedet ikke se himlen. Det var så tæt, at når man gik, kunne man mærke fugten sætte sig til rette på kinderne. Da jeg gik i skole, tænkte jeg for mig selv, at i dag ville alle få krøller. Det gjorde mig glad.

Nu hænger dråberne fra grenene og truer med at dryppe hvert sekund det skulle være, men himlen er stadig grå. Jeg sidder i min seng med min matematikaflevering, som efterhånden er ved at være to uger over tid. Min mor er lige kommet hjem, jeg så hende bumle ind ad indkørslen på sin cykel og med to porrer stikkende op af cykelkurven. I morgen er det tirsdag. Tirsdag.. Så er der 4 dage til fredag.