I morges vågnede jeg med en underlig følelse. En følelse der bar præg af afklaring og nye synspunkter. En følelse af en ny start og et nyt år. Det første, der fangede mit blik, var min skabslåge, klistret til med billeder og tegninger, mange med minder fra efterskolen - og jeg følte en sær afstand til det. Jeg følte pludselig, at det var utroligt lang tid siden, selvom det jo kun er et år siden. Og med den følelse besluttede jeg mig for at give slip og begynde at leve i nuet så godt, jeg kan. I lang tid har jeg kun fokuseret på, hvor meget jeg savnede VTE og de folk, der gik der, men efter min fiasko af en nytårsaften, blev det klart for mig, at det ikke er det, der betyder noget længere, og at folk, så vel som jeg selv, så småt er begyndt at komme videre. I fremtiden vil jeg holde fast i de personer, der betyder noget for mig nu, men resten kan jeg ikke blive ved med at hænge i.
Og med den indstilling begyndte jeg 2011, og som et tegn fra himlen fik jeg en once-in-a-lifetime chance: En fotograf har kontaktet mig på facebook og spurgt, om jeg vil medvirke i et photoshoot. Hvor flatterende og stort det end er, så er jeg dog ikke helt sikker på, hvad jeg vil svare. Det skræmmer mig meget, men jeg synes måske også at det er for stor en chance til at afslå. Jeg skal tænke, tænke, tænke over det!
Jeg var hjemme i Pernilles lejlighed, hvor vi hyggede os med indkøb, madlavning og slik, hun siger jeg skal gøre det. Men det kan hun sagtens sige ;) Det er jo ikke hende der skal stå foran det kamera!
I morgen begynder hverdagen igen. Suk. Men jeg håber på det bedste. Min sidste feriedag har i hvert fald været god.
Godnat verden og AS ;) <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar